Stationsby Støvring 150

Stationsby Støvring 150 år

18. september 1869 blev jernbanen mellem Randers og Aalborg åbnet, og der med blev Støvring Stationsby, en status byen har haft (dog med en afbrydelse i en årrække) frem til i dag. Nedenfor kan læses en række artikler om jernbanens betydning for Støvring.

Støvring Stationsby 150 år

Særudstilling og byrundtur. Den 18. september 2019, på 150-årsdagen for jernbanens komme til Himmerland, åbnedes en lille særudstilling i Støvring Museumsforenings lokaler på højskolen (Hobrovej 108). Særudstillingen kan opfattes som et supplement til museets faste udstilling om Støvring stationsby og den er lavet i samarbejde mellem museet og lokalhistorisk arkiv. Fremover vil udstillingen kunne ses i museets normale åbningstid, som er lørdage mellem kl. 10 og kl. 12.

Byrundtur i ældre del af Støvring

Lørdag den 21. september 2019 fulgtes op med en guidet byrundtur i den ældste del af byen tilrettelagt af lokalhistorisk arkiv for den tidligere Støvring kommune. Læs mere: Støvring Station 150 år

Guide til byrundtur

Med denne lille guide, kan du finde de historiske steder, der har haft betydning for Støvrings udvikling fra bondelandsby til moderne stations- og industriby. Læs mere: Byvandring i Stationsby Støvring

Vejledning til byrundturen

Hvis man selv vil gå turen rundt i Støvring, kan der læses yderligere information om de enkelte steder her: Vejledning til Byvandring

Jernbanen kom til Støvring 1869

Da jernbanelinjen fra Hobro til Aalborg blev åbnet den 19. september 1869, blev der samtidig åbnet op for en helt ny udvikling i den gamle bondelandsby. Den nye tid var kommet til Støvring, med meget hurtige forbindelser til en omverden, der ellers kunne synes langt væk, og som det kunne være forbundet med en del besvær at nå. Læs mere: Jernbanen kom til Støvring 1869

Placering af jernbanelinje og station

I løbet af 1800-tallet voksede samhandelen mellem land og by, hvorfor transportbehovet steg. Allerede 1793 besluttede staten at udbygge hovedvejsnettet, men ikke før slutningen af 1850'erne blev hovedlandevejen gennem Støvring udbygget, dvs. gjort bredere og grundforbedret. Landsbygaden gennem Støvring blev en hovedvej, som Aalborg Amt overtog vedligeholdelsen af i 1867. Læs mere: Placering af jernbanelinje og station

Første udstykninger i Jernbanegade

Denne artikel fortæller om de første udstykninger rangs Jernbanegade og de første pionerer i stationsbyen, dvs. byens grundlæggere. Allerede før jernbanen kom til Støvring i 1869 begyndte enkelte byerhverv at slå sig ned ikke blot i Støvring men også i Gravlev og Sørup. Sidstnævnte by var den største. Både Sørup og Gravlev havde allerede i begyndelsen af 1860’erne en høkerbutik samt en række håndværksfag. Læs mere: Første udstykninger i Jernbanegade

Støvring bliver handelscentrum

I 1868 nævnes en detailhandler J. Chr. Christensen i Støvring, der forgæves søgte om en brændevinsbevilling. Kort efter forlod han Støvring efter kun få måneders virke som detailhandler.
Samme år, halvandet år før jernbanen kom til Støvring, købte den 38-årige købmand Peter Møgelvang fra Viborg en landejendom ved kroen nord for bondelandsbyen Støvring. Han søgte også om brændevinsbevilling, i første omgang forgæves, men året efter lykkedes det at bryde kroens brændevinsmonopol. Møgelvang drev også landbrug, men han respekterede åbenbart ikke altid skellet til sine naboer. Sognerådet måtte gribe ind i sagen til naboernes fordel. Læs mere: Støvring bliver handelscentrum

Godstog kvaser godstog 1931

Først på eftermiddagen tirsdag den 7. april 1931 skete der på jernbanestationen i Støvring et voldsomt uheld, idet et godstog, der kom fra Randers, bragede op bag i et andet godstog, der holdt på stationens vigespor. Resultatet var, at elleve godsvogne væltede, hvoraf nogle var totalt smadrede, og et lokomotiv blev delvist afsporet og kraftigt beskadiget. Nærmest ved et usandsynligt held kom ingen mennesker noget til. Læs mere: Godstog kvaser godstog i 1931

Diesellokomotiv på rutsjetur 1935

I 1934 bestilte Skagensbanen deres første store diesellokomotiv til at supplere banens damplokomotiver. Havde det ikke været for, hvad der skete 24. februar 1935, kunne dette lokomotiv nok ikke have skrevet sig ind i Støvrings historie, men et sammentræf af uheldige omstændigheder gjorde, at lokomotivet skrev sig ind i Støvrings historie. Læs mere: Diesellokomotiv på rutsjetur

Jernbanestation i Øster Hornum

'Ding-di-dong, Ding-di-dong; regionaltog fra Aalborg mod Suldrup med stop i Harrild, Byrsted og Kirketerp afgår fra spor 2 om få minutter'. Dette kunne have lydt fra højttalerne på stationen i Øster Hornum, hvis initiativrige folk for knap 100 år siden havde haft magt som de havde agt. Læs mere: Jernbanestation i Øster Hornum

Bakmøllen i Støvring

Bakmøllen i Støvring stod på bakken vest for Støvring fra 1876 til 1952 som et vartegn for byen. Her kan læses dens historie: Bakmøllen i Støvring