2. verdenskrig

Her er samlet en række fortællinger fra 2. verdenskrig fra Arkivets område. Nogle fortæller om dramatiske begivenheder, dagligdags begivenheder og begivenheder, der har sat sig dybe spor blandt involverede og deres slægt. En del af de 18 fortællinger har i foråret 2020 været bragt i Midthimmerlands Folkeblad - andre ikke.

Gravlev 9. april 1940

Frederik Poulsen, Hensdal i Gravlev, oplevede om morgenen 9. april 1940 tyske fly på vej mod Aalborg og nogle dage senere indkvartering af østrigske alpetropper på gården. Læs mere: Gravlev 9. april 1940

Øster Hornum i sommeren 1940

Stemningsberetning fra Øster Hornum sommeren 1940. Stille landsbyidyl næsten uden tegn på tilstedeværelse af tyske tropper i Danmark. Læs mere: Øster Hornum sommeren 1940

Livet i Aarestrup 1940 til 1945

Dagligdagsbegivenheder fra Aarestrup gennem besættelsestiden som oplevet og fortalt af lærer Th. Johansen, Aarestrup. Læs mere: Livet i Aarestrup 1940 til 1945

Vi turde jo ikke hjælpe

Harriet Eriksen fra Guldbæk Hede fortæller om, hvordan en nødlandet engelsk pilot søgte om hjælp i efteråret 1944, men vi turde jo ikke hjælpe. Læs mere: Men vi turde jo ikke hjælpe

En drengs oplevelser under besættelsen

Robert Kjær voksede op i Svenstrup og fortæller om mange episoder fra tiden under besættelsen, set med barneøjne. Læs mere: En drengs oplevelser under besættelsen

Fortællingen om Flyverstenen

I Torstedlund Skov står en mindesten på stedet, hvor et britisk fly styrtede ned natten mellem 20. og 21. april 1945. Der er skrevet en bog, som kan købes på Arkivet, om begivenheden. Her den korte version, læs mere: Fortællingen om Flyverstenen

Canadieren, der blev dræbt i Torstedlund Skov

Fortællingen om Walter William Spencer, der blev sammen med den øvrige besætning på et britisk bombefly dræbt ved flyets nedstyrtning 20. april 1945 nær Aarestrup. Hans niecer skulle have lagt krans på hans grav på Aarestrup Kirkegård 5. maj, men ceremonien blev aflyst på grund af corona-situationen. De kommer forhåbentlig næste år. Læs mere: Canadieren, der blev dræbt i Torstedlund Skov

Blomster og kranse, også i 2020

De officielle markeringer af 75 årsdagen for befrielsen blev ikke til noget i 2020. I al stilfærdighed blev der lagt blomster ved Flyverstenen i Torstedlund Skov og krans på gravstedet for de omkomne på Aarestrup Kirkegård. Læs mere: Blomster og kranse også i 2020

Flemming B. Muus

SOE-agenten Flemming B. Muus blev sammen med tre andre kastet ned med faldskærm ved Hornum sø marts 1943. Under kaotiske forhold søgte gruppen til Støvring Højskole og derfra videre ud i landet for at understøtte modstandsbevægelsen. Læs mere: Flemming B. Muus

Forsøg på hestetyveri

I foråret 1945 manglede den tyske hær heste, så man forsøgte at konfiskere heste hos egnens landmænd. Peter Hansen oplevede et forsøg på at konfiskere (stjæle) hans fars heste. Læs mere: Forsøg på hestetyveri

Befrielsen i Aarestrup

Umiddelbart efter at frihedsbudskabet havde lydt i radioen om aftenen 4. maj 1945 mødtes folk i Aarestrup ved genforeningsstenen ved bydammen og sang salmer og danske sange. Læs mere: Befrielsen i Aarestrup

Flaget på hel eller halv

Fortælling om, hvordan en gammel mand i Aarestrup døde hen på formiddagen 5. maj af bevægelse over den tyske kapitulation, så man var nødt til at hejse flaget ned igen. Man turde ikke sætte det på halv stang, for så ville folk jo tro, man var nazister. Læs mere: Flaget på hel eller halv

Sovjetisk flag revet ned 5. maj

Fortælling om fire flag hængt op 5. maj 1945 over Hobrovej i Støvring – heriblandt et sovjetisk. Det behagede ikke nogle tyskere (eller måske danske Schallburg-folk), der kom kørende, rev det ned og affyrede en salve med en maskinpistol – en ung kvinde blev såret. Læs mere: Sovjetisk flag revet ned 5. maj

Støvring Højskole som kaserne

Fortælling om tyske soldater, der blev indkvarteret på Støvring Højskole fra februar 1944 til 5. maj 1945, og deres efterfølgende vandring mod syd. Læs mere: Støvring Højskole som kaserne

Møde på Grangården 5. maj 1945

Fortælling om møde på Grangården i Støvring. Først var det festligt, men så kom en bil og afhentede nogle piger, der nok havde haft lidt for meget med tyske soldater at gøre – så blev stemningen noget mat. Enten hujede folk efter pigerne eller også (som fortælleren) gik man derfra beskæmmet over folks dårlige opførsel. Læs mere: Grangården 5. maj 1945

Støvring Højskole som flygtningelejr

Fortælling om 160 tyske flygtninge, der blev interneret på Støvring Højskole fra 5. maj og frem til august 1945. Læs mere: Højskolen som flygtningelejr

Dora, fra Polen til Suldrup

Fortælling om Dora Sørensen, født i Polen og i 1942 tvangsudskrevet til at arbejde på en ammunitionsfabrik i Lübeck. Her mødte hun Harry fra Suldrup. Sammen lykkedes det dem at slippe ud af Tyskland umiddelbart inden 5. maj, siden boede parret i Suldrup. Læs mere: Dora, fra Polen til Suldrup

Mens mor var i Ravensbrück

Steen Klitgaard Povlsen skriver om sit ophold som helt spæd hos bedsteforældrene Dora og Hans Povlsen, da hans mor Kamma Klitgaard Povlsen kom i fængsel og siden havnede i Ravensbrück, hvorfra hun kom hjem umiddelbart efter 5. maj. Læs mere: Mens mor var i Ravensbrück