Stationsby Støvring

I 1869 blev Støvring forbundet med jernbane til Aalborg og Randers i og med at banen fra Randers til Aalborg blev åbnet. Dermed åbnede der sig helt nye muligheder for Støvring, dermed blev forbundet til resten af landet og for den sags skyld til hele Europa. Fra den tid voksede Støvring fra at være en lille ubetydelig landsby til en stationsby med handlende og forskellige virksomheder. I 2019 blev 150-års jubilæet fejret langs hele den nyåbnede bane. Lokalhistorisk Arkiv bidrag til fejringen var en guidet tur rundt i Støvring, hvor der fortaltes om byen før jernbanens tid og de forandringer, der er sket siden.

Ydermere offentliggjordes en række artikler om Stationsby Støvring. Det er disse artikler, der kan læses her på siden.

Jernbane til Støvring 1869
Da jernbanelinjen fra Hobro til Aalborg blev åbnet den 19. september 1869, blev der samtidig åbnet op for en helt ny udvikling i den gamle bondelandsby. Den nye tid var kommet til Støvring, med meget hurtige forbindelser til en omverden, der ellers kunne synes langt væk, og som det kunne være forbundet med en del besvær at nå.
Læs mere her!

Placering af stationen
Da først jernbanens forløb var fastlagt, skulle det bestemmes, hvor stationerne skulle ligge, og her var sognerådene i de kommuner, hvor banen gik igennem, meget aktive, idet de hver især naturligvis ønskede stationen placeret så nær større bebyggelser som muligt. Af forskellige årsager faldt valget på en placering nær den lille landsby Støvring.
Læs mere her!

Udstykninger i Jernbanegade
De få byerhverv, håndværkere og handlende, som slog sig ned i Støvring før I869 og i begyndelsen af 1870’erne bosatte sig langs Hobrovej bl.a. i den gamle bondelandsby mod syd. Støvring Station lå på åben mark for enden af Jernbanegade. Mellem stationen og Støvring Kro ved landevejskrydset var der marker. Først i slutningen af 1873 blev den første Jernbane[1]gade-parcel udstykket, matrikel nummer 8b, et stykke jord helt op ad stationsterrænet på nord[1]siden af Jernbanegade eller ”Stationsvejen”, som den oprindelig blev kaldt.
Læs mere her!

Handelscenter Støvring
I tiden umiddelbart efter 1869 skete der ikke så meget. Først med købmand N. P. Andersens oprettelse af en købmandsforretning lige over for stationen, kom der gang i sagerne. Egnens landmænd og øvrige beboere fik øjnene op for de muligheder, der var for at få transporteret gods til og fra egnen. Op gennem slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev der oprettet flere og flere virksomheder i Jernbanegade, hvor kroen fik naboskab af den nybyggede brugsforening ved Hobrovej-krydset. Læs mere her:
Læs mere her!

Sognekommunernes kæmnerkontorer
Før 1970 hed det, der før var fem sognekommuner, sluttet sammen til Støvring Kommune. Hver kommune havde et kommunekontor, dengang kaldet et kæmnerkontor. Her er fortællingen om disse bygninger.
Læs mere her!

Storkommunen dannedes 1970
De gamle sognekommuner blev i 1970 afløst af storkommunerne. Jan Bak Harder skrev i Arkivets 10 års jubilæumskrift en artikel om kommunernes historie.
Læs mere her!

Støvring Hammerværk
I 1880 omdannedes stampemøllen ved Støvring Vandmølle til et såkaldt hammerværk, der var et smedeværksted. Denne udviklede sig med tiden til en mindre fabrik, hvor der først og fremmest blev produceret redskaber til landbruget. Det er ingen let sag at forarbejde stål med den fornødne kvalitet, men en bondesnu ejer lokkede den fornødne viden ud af en overlegen københavnsk virksomhedsejer. Hammerværket lukkede under krisen i 1930’erne. 
Læs mere her!

Godstog kvaser godstog
Først på eftermiddagen tirsdag den 7. april 1931 skete der på jernbanestationen i Støvring et voldsomt uheld, idet et godstog, der kom fra Randers, bragede op bag i et andet godstog, der holdt på stationens vigespor. Resultatet var, at elleve godsvogne væltede, hvoraf nogle var to[1]talt smadrede, og et lokomotiv blev delvist afsporet og kraftigt beskadiget. Nærmest ved et usandsynligt held kom ingen mennesker noget til.
Læs mere her!

Diesellokomotiv på rutsjetur
Et nybygget diesellokomotiv skulle i 1935 køres fra Frichs fabrikker i Århus til levering hos Skagensbanen. Lokomotivet kørte solo. I det forreste førerrum befandt sig otte personer: Trafikinspektør Gustav Hansen, Århus, driftsbestyrer M. C. Hansen, Skagen, ingeniør Floor fra A/S Frichs, der styrede op mod Støv[1]ring, og statsbanelokomotivfører Donby, der var med som ansvarlig og stedkendt lods for at holde øje med kørslen og signalerne. Endvidere var Skagensbanens tekniske konsulent ingeniør Kier og en journalist fra Århus til stede. I det bageste rum befandt sig de tre montører. Snakken gik sikkert lystigt, så lystigt, at man overså et signal, der skulle forhindre gennemkørsel af Støvring Station. Så gik det galt!
Læs mere her!

Svømmemesterskab i Støvring 1942
Støvring Friluftsbad var bygget 1937 ved hjælp af frivilligt arbejde og lokalt indsamlede midler. Et friluftsbad var ikke almindeligt set i de tider i så lille en by som Støvring. Det var derfor noget af en sensation, da der i 1942 blev afholdt danmarksmesterskab i svømning i Støvring.
Læs fortællingen her!

Jernbane til Øster Hornum
Slutningen af 1800-tallet og de første årtier af det 20. århundrede var jernbanernes gyldne tid. Hovedstrækningerne var blevet anlagt, således var stationen i Støvring blevet åbnet 18. september 1869 under stor festivitas. Herefter var det opbygningen af et fintmasket net af sidebaner og privatbaner, der stod for tur. Mange blev bygget, mens andre forblev luftkasteller – blandt andre en påtænkt bane fra Svenstrup til Ålestrup med station i Øster Hornum.
Læs fortællingen her!