Støvring Højskole

Støvring Højskole blev oprettet af Kristian Østergård i samarbejde med Ludvig Mosbæk og andre fra det grundtvigianske miljø i og omkring Støvring. Her kan læses en række artikler med relation til højskolen.

Højskolens start
At der i 1885 blev oprettet en højskole i den dengang meget lille stationsby Støvring var et sammentræf af tilfældigheder og nogle få viljestærke menneskers mangeårige målrettede arbejde med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om kristendom og folkeoplysning. Det var gartner Ludvig Mosbæk og lærer Kristian Østergård, der stod for oprettelsen.
Læs fortællingen!

Ludvig Mosbæks barndom
Ludvig Mosbæk voksede op i Støvring som barn af den grundtvigianske lærer Jens Mosbæk. Livfuldt fortæller Mosbæk om barndommens tildragelser og om hvad, der ledte ham frem til sit virke som, foruden at være ejer af et driftigt gartneri, medgrundlægger af Støvring Højskole og en lang række andre foretagender i byens grundtvigianske miljø.
Læs fortællingen!

Støvring Skytteforening
Den grundtvigianske kreds omkring Støvring Højskole tog mange initiativer af politisk, religiøs og praktisk karakter. Fx oprettede de i 1881 med Ludvig Mosbæk som drivkraft og formand en skytteforening.
Læs fortællinger!

50 års højskoleminder
Viggo Madsen var blandt Støvring Højskoles første elever. Han fortæller om arbejdet i Mosbæks gartneri, om undervisningen i højskolen første tid og om skolens udflugter. En livfuld fortælling, der kommer tæt på, hvordan en ung mand oplevede det for ham meget betydningsfulde højskoleophold.
Læs fortællingen!

Kristian Østergårds forfatterskab
Foruden at være medgrundlægger af Støvring Højskole er han ophavsmand til et ret så omfangsrigt forfatterskab. Det består af både digte, fortællinger, noveller og romaner. Hertil kommer mange artikler og debatindlæg om religiøse og kulturelle emner i danske og amerikanske tidsskrifter.
Læs fortællingen!

Forstander Søren Frederiksen
Da Kristian Østergård allerede i 1892, var det Søren Frederiksen, der blev højskolens forstander. Søren Frederiksen er nok den forstander, der for alvor kom til at definere, hvad Støvring Højskole stod for. Han fortsatte sit virke på højskolen frem til sin død i 1939. I perioder som forstander, andre som medforstander og ellers som lærer.
Læs fortællingen!

Forstander Voigt
Frederik Voigt kom, som god ven af Søren Frederiksen, til Støvring Højskole 1892. Allerede i 1898 overtog Voigt forstanderposten. Højskolen var for længst vokset fra den oprindelige højskolebygning, så i 1901 blev en ny, moderne højskolebygning indviet under Voigts ledelse. Foruden at være højskolemand og valgmenighedsmand, var Voigt dybt involveret i brugsforeningsbevægelsen, og særligt i Støvring Brugsforening. Allerede i 1905 valgte Voigt at fratræde forstanderposten for at arbejde fuldtids som konsulent i FDB.
Læs fortællingen!

Forstander Elmer
Da Frederik Voigt i 1905 fratrådte som forstander på Støvring Højskole for at tiltræde en stilling som konsulent i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, trådte forhenværende forstander Søren Frederiksen, nu ejer af den nærliggende Grangården, til igen. Han betingede sig, at der blev ansat et lærerpar, der kunne bo på højskolen og stå for skolens økonomi og daglige drift og snarest overtage hele ledelsen. Valget faldt på den 36-årige Lars N. Elmer og hans hustru Elisabeth.
Læs fortællingen!

Sommerpige 1928
En ung kvinde, vi kender ikke hendes navn, samlede fotos og hilsner fra sine højskoleveninder i et lille album. Det spændende at kigge lidt nærmere på billederne i det album, som nu ligger på Arkivet. Det fortæller os her nogle generationer senere, at man har haft en rar sommer. Vi har plukket lidt i albummet.
Læs fortællingen!

50 års jubilæum
Søndag den 21. juni 1936 var det 50 år siden Støvring Højskole var blevet grundlagt af Kresten Øster[gård. Jubilæet blev fejret med et arrangement, hvor deltagerantallet nærmede sig tusind. Arrangementet blev begunstiget af strålende sommervejr med en mild brise, hvilket var medvirkende til at dagen blev et varigt minde for deltagerne.
Læs fortællingen!

Vesterhavsskolen 1937
En mandag morgen i sommeren 1937 flyttede sommerholdet på Støvring Højskole bort fra Himmerland ud til havet, hvor de tilbragte en herlig uge, rig på mange muntre og lærerige oplevelser i teltlejren mellem Vesterhavskystens mennesker. En deltager fortæller, illustreret af en anden deltagers fotoalbum fra opholdet. Læs fortællingen!

Stærmose gidsel 1943
Da den tyske besættelsesmagt i august 1943 overtog styringen af det danske samfund, tog de en række fremtrædende danskere som gidsler for at hindre al for megen folkelig uro. Blandt gidslerne var Støvring Højskoles forstander Robert Stærmose, der foruden at være folketingsmedlem valgt for Danske Samling, også var en ret åbenmundet kritiker af den tyske besættelse. Der foruden var han også med i modstandsbevægelsen, fx bistod han ved modtagelse af modstandsfolk, nedkastet i faldskærme, heriblandt Flemming B. Muus.
Læs fortællingen!

Flygtninge på Højskolen 1945
Da den tyske østfront brød sammen ved årsskiftet 1944/45, flygtede langt størstedelen af den tyske befolkning mod vest i rædsel for, hvad de sovjetiske tropper ville gøre mod dem som hævn for tyskernes hærgen i deres land. En del af de flygtende kom til Danmark, og heraf en gruppe til Støvring, hvor de blev interneret på Støvring Højskole frem til sommeren 1945.
Læs fortællingen!

En flygtnings brev 1945
Talsmanden for flygtningene på Støvring Højskole i 1945 var af svensk afstamning. Han skrev på vegne af flygtningen under opholdet et brev, som han overlod til læge Arne Hjort, inden han rejste fra byen. Da han jo et stykke tid måtte betragtes som indbygger i kommunen, og da det i øvrigt giver en skildring af, hvorledes han selv har oplevet sin situation, er det her relevant at bringe brevet i sin helhed.
Læs fortællingen!

Lars Frederiksen i Polen 1919
Forstander Søren Frederiksens søn Lars deltog sammen med tre andre danske mænd i september måned 1919 i en rejse til Polen for dér at undersøge afsætningsmulighederne for danske landbrugsprodukter. I 1920 skrev han i Støvring Højskoles årsskrift om sit almindelige indtryk fra rejsen, som de stod for ham efter et års forløb.
Læs fortællingen!